Til framsida
SØK:
FRAMSIDA|MELD DEG INN|ADRESSEENDRING|KALENDER|KONTAKT| 23. MAI 2017 Information in english


Nyhende Arkiv Meld deg inn! Mållaget meiner Val 2017 NyNorsk Språkdelt ungdomskule Kommunereforma Sidemål Nynorsk verksemd Organisasjon Lagsoversyn For lokallaga Norsk Tidend Målprisar Krambua Peikarar Norsk Målungdom Fakta om nynorsk For pressa

Læhkoeh biejjine – Vuorbbe biejvijn – Lihkku beivviin – Til lukke med dagen

 (06.02.2017)

I dag er det 100 år sidan det fyrste samiske landsmøtet vart halde i Trondheim. Hendinga markerte tydeleg styrken i den samiske politiske rørsla i Norden.

Mållaget vil gjerne ønskje alle samar til lukke med jubileumsdagen. Samane har oppnådd store sigrar gjennom dei siste åra, og målfolket gler oss i lag med dykk. Vi feirar med å lese Samisk språkutval sine framlegg til ein sterkare språkpolitikk for dei tre samiske språka i Noreg. Framleis er det eit stort arbeid som står att, og målfolket er på lag med dykk i arbeidet for samisk språk og kultur.       

– Tankane bak det samiske språkarbeidet bør inspirere målfolket til ein ny språkpolitikk, skriv Magne Aasbrenn, leiar i Noregs Mållag. I dag vert kronikken trykt i Nationen. Under kan du lese han på sørsamisk. Nynorskversjonen kan du lese her. 

Tjuetie jaepieh vaajmoegïeline

Dæjstan goevten 6. b. dellie 100 jaepieh mænngan dïhte voestes saemien rijhketjåanghkoe lij Tråantesne.

Daate biejjie saemien åålmegebiejjine sjïdteme, jïh daan jaepien edtja 100-jaepienheevehtimmiem daan heannadæmman aavoedidh mij dan tjïelkelaakan faamoem vuesiehti dennie saemien politihkeles ïedtjesuerkesne Noerhtelaantine, akte ïedtjesuerkie mij daan baelien lea dåarjoem gellide sov krïevenassijste åådtjeme. Akte stoerre sjïeke saemide aktine guhkies ræjhtojne læhkoehtidh mij stoerre jarkelimmieh buakteme.

Vaajmoegïele

Ånnetji vielie goh akte aske mænngan heevehtimmie aalka, govlehtimmiemierie nåhka NOU:se 2016:18 Vaajmoegïele – raeriestimmieh laakide, råajvarimmide jïh öörnegidie saemien gïelide. Daesnie moenehtse mij lea salkehtimmiem tjaaleme, raeriestimmieh buakta akten nænnoesåbpoe gïelepolitihkese dejtie golme saemien gïelide Nöörjesne.

Jis bïevnesem vaajmoegïelen bïjre låhka orrenöörjen tjelmiejgujmie, dle bååhperostoe man daamtaj lij maahteme baakoem orrenöörjen målsodh baakojne saemien teekstesne. Sijjeste aktem åehpies dåeriesmoeretjoelmem saemien gïelese hammoedidh dle lij maahteme aktem seamma åehpies dåeriesmoeretjoelmem hammoedidh orrenöörjen gïelese, jalhts doh gïelh orrenöörjen jïh saemien joekehts histovrijem utnieh.

Vaarjelimmie dej saemien gïeli bïjre lea tjïelkestamme gaskenasjonaale sjïehtedimmine jïh konvensjovnine, jïh aaj nasjonaale laakine. Daesnie gaajhkesh dovnesh maehtieh jïjnjem gaavnedh mah råajvarimmieh ohtsedieh juktie unnebelåhkoegïelh buerebelaakan gorredidh. Doh seamma mekanismh mah dovne saemien jïh orrenöörjen akten nåake tseahkan biejieh. Gærjagïele lea dïhte uvtemes tjaelemegïele saemien dajvine seammalaakan goh gærjagïele lea uvtemes tjaelemegïele orrenöörjendajvine  Dellie vihkielommes haesteme sjædta guktie mijjieh stuerebe sijjiem gorredibie dejtie gïelide mej bijjelen stuerebe gïelh reerieh.

Byögkeles digkiedimmie orrenöörjen bïjre lea daamtaj  dan ektiedimmien bïjre  maam gærjagïelen utnijh mah jienebelåhkosne, orrenöörjen gïelese utnieh, sveekes orrenöörjenutniji jïjtsh sjaavnjoej bïjre båetijen aajkan. Vuastalimmie baaltegïeleöörnegen vööste jïh staateles årgaani dïedten vööste orrenöörjen nuhtjedh, åadtjoeh digkiedimmide reeredh. Ih naan sijjiem åadtjoeh vg.no’n  åvtesæjrosne jallh buertien bïjre programmesne Dagsnytt 18 jis ajve tjoeperdh guktie edtjebe gïelemålsomem tjöödtjestidh Hallingdalesne, sijhtebe nuekies hijven orrenöörjenööhpehtimmiem gorredidh jallh struktuvri bïjre vaarjelidh mah orrenöörjen bæjjese steerieh.

Moenehtse mij lea Vaajomoegïelem tjaaleme, ojhte råajvarimmieh goerehte mah edtjieh gïelh nænnoestehtedh jïh vaarjelidh. Jïh gïeleïedtjeladtjh byöroeh goltelidh gosse dah soptsestieh. NOU-bïevnesem tjïrrh Vaajmoegïele, Saemien gïelemoenehtse ojhte dejtie daerpiesvoetide hammoedamme mejtie unnebelåhkoegïelh utnieh.

Gïele maanagïertesne jïh skuvlesne

Daan biejjien maanagïerth edtjieh maanide skuvlese ryöjredidh, jïh eadtjohkelaakan gïeleskreejreminie gïehtelieh. Akte goerehtimmie maam Landssamanslutninga av nynorskkommunar jïh Pirion aadtjen dorjeme vuesehte jeanatjommes gïeleskreejremistie maanagïertine dorjesuvvieh gaervies paahki tjïrrh gærjagïelesne. Gaatesjen dle lohkeme jïh laavlome jeenjemasth aaj gærjagïelesne maanide orrenöörjen dajvine. Saemien gïelemoenehtsen lea reaktoe gosse dah Vaajmoegïelesne vihtiestieh akte goerpe gosse daelie dan stoerre joekehtsh gïelereaktaj gaskem skuvlesne jïh maanagïertesne.

Moenehtse veele jïh öörnegen mietie lïerehtimmiesuerkiem gïehtjede, jïh dejtie sijjide ohtsede gusnie reaktah jïh dïedth eah illesovvh jallh fååtesieh. Naemhtie aktem bijjieguvviem åadtjoeh mij nuepiem vadta viesjiesvoetide tjuvtjiedidh jïh råajvarimmieh raeriestidh. Edtja aelhkebe sjïdtedh saemienklaassh tseegkedh jïh aelhkebe sjïdtedh nuekies hijven lohkehtæjjah gïelelïerehtæmman åadtjodh. Moenehtse vihteste lïerehtimmie voestesgïelesne lea dïhte vihkielommes sjïere råajvarimmie, jïh vihkeles voestesgïele gaajhkine faagine åtnasåvva.

Ij leah gåessie gænnah aktem dagkeres gïehtjedimmiem lïerehtimmiesuerkeste  dorjeme orrenöörjenlïerehtæmman. Ij leah gåessie gænnah vååksjeme mejtie orrenöörjenlearohkh sijjen reaktah åadtjoeh. Paehpierisnie orrenöörjen jïh gærjagïele mïrrestellieh, mearan rïektesisnie eevre jeatjahlaakan. Åssjaldahke göökte mïrrestallije nöörjen gïeli bïjre lea heaptojne orreme juktie öörnegen mietie jïh veele gïehtjedimmiem darjodh orrenöörjen sijjeste skuvlesne jïh maanagïertesne.

Gïele tjïeltine

Gosse åådtje vuejnedh guktie doh saemien digkiedimmieh gïeli bïjre juhtieh, dellie dïhte nuepieh vadta jeatjahlaakan gïelepolitihkese vuejnedh, mejgujmie ibie leah vaane. Ij leah ajve lïerehtimmiesuerkien bïjre, men aaj guktie struktuvrh gïeli bïjre leah meatan jïh dejtie vaarjelieh.

Saemien reeremedajvemaalle dam gïeleldh dïedtem tjïeltide gorrede eevre jeatjahlaakan goh öörnege gïelenænnoestimmiejgujmie tjïeltine dorje. Saemien gïelemoenehtse sæjhta daam dïedtem nænnoesåbpoe darjodh gosse aktem soejkesjem kreava tjïeltijste reeremedajvesne guktie dah edtjieh gïelem nænnoestehtedh, jïh aktem öörnegem sjïehtesjidh gusnie tjïelth maehtieh meatan vaaltasovvedh saemien reeremedajvesne bielelen jienebelåhkoenænnoestimmie tjïeltine. Joekoen dïhte minngemes sæjhta tjïelten jïjtjeraarehkevoetem tsööpkedh mij lea nænnoes Nöörjesne. Men seamma tïjjen sæjhta reaktah dejtie gïeleldh unnebelåhkojde gorredidh.

Dååjrehtimmieh aarebi orrenöörjen gïelehistovrijistie nåake illedahkh dagkeres jienebelåhkoenænnoestimmijste vuesiehtieh. Goerehtimmieh vuesiehtieh guktie orrenöörjen Trööndelageste gaarvani gaajh onne gærjagïelejienebelåhkoej tjïrrh gosse edtjin steemmadidh dan bïjre tjïeltine, jïh dïhte orrenöörjen unnebelåhkoe varke sijjen reaktah dassin.

Jalhts dïhte orre tjïeltereforme daan mearan ij leah dan stoerre konsekvensh åådtjeme mejtie strerkiesti orrenöörjengïelese, dle ryöktesth vaahresne daelie tjåådtje, golme orrenöörjen tjïelth dassedh Rogalaantesne gosse dah tjåanghkan bïejesuvvieh stoere gærjagïele- jallh gïelenööjtraale tjïeltigujmie. Dan åvteste tjïelten dïedte orrenöörjen åvteste ij leah hammoedamme jallh krïeveme naan bijjemes instaanseste, dle daate maahta sjugniehtovvedh bielelen naan digkiedimmie, jïh bielelen staate mij dïedtem åtna mijjen gïeli åvteste, pryöjjede. Dïhte stoerre unnebelåhkoe mij aarebi jienebelåhkosne orreme, åådtje sov gæmhpoeh oktegh gæmhpodh.

Båetijen aejkie

Tjuara luhpie årrodh nïekedidh. Gosse manne lohkem maam Saemien gïelemoenehtse sæjhta jïh man vijries dah ussjedieh juktie dejtie golme saemien gïelide gorredidh, dle manne nïekedem mijjieh ektesne maehtebe gaavnehtidh mej seamma aamhtesi åvteste mijjieh maehtebe gæmhpodh. Dïhte ideologeles åssjaldahkevuekie gïeleaamhtesistie Isak Sabam skreejrehti gosse dïhte vielie goh 100 jaepien gietjeste lohkehtæjjaskuvlem veedtsi Tromsøesne. Daelie åssjaldahkh dan saemien gïelebarkoen duekesne mah byöroeh gïelealmetjidie akten orre gïelepolitihkese skreejrehtidh.

Magne Aasbrenn, tjaelije
Noregs Mållag/Nöörjen Gïelesiebrien åvtehke

Omsett av Ellen Jonassen. 

Bookmark and Share
HANDLEKORG
Handlekorga er tom.
© Noregs Mållag 2017
E-post vevmeister
Sidene laga av Zetta AS
Noregs Mållag
Lilletorget 1
0184 Oslo
Tlf: 2300 2930
E-post: nm@nm.no